![]() |
![]() ![]() ![]() |
Velkommen
VIGTIG - VIGTIG!! VEDR. COVID-19
- I perioden frem til den 26. februar 2021 er Troldhøjs daglige åbningstider ændret til kl. 7.15-16.15.
- GRUNDET NUVÆRENDE CORONASITUATION ER DET I DENNE PERIODE IKKE MULIGT AT KOMME PÅ INDIVIDUELT BESØG I TROLDHØJ. DER HAR DEN 17. SEPTEMBER 2020 VÆRE AFHOLDT ÅBENT HUS FOR POTIENTIELLE KOMMENDE NYE FORÆLDRE I VUGGESTUEN ELLER BØRNEHAVEN. AFHÆNGIG AF CORONA UDVIKLINGEN FORVENTER/HÅBER VI IGEN I APRIL/MAJ 2021 AT AFHOLDE NYT ÅBENT HUS.
HVEM ER VI
Troldhøj er et børnehus med 20 vuggestuebørn og ca. 50 børnehavebørn samt 15 personaler. Vi har tidligere haft adresse på Munkebjergvænget 1, men er fra 1. januar 2019 flyttet til helt nyopført institution på Bjørnemosevej 80, ca. 300 meter fra vores tidligere adresse og derfor fortsat tæt på SDU og det kommende nye OUH. Vi har også her kort vej til naturskønne omgivelser og flere buslinjer kører tæt forbi.
Vi har åbent fra kl. 6.30 - 16.45 (fredag til kl. 16.30). Selvom vi særlig indendørs har fået mange kvadratmeter fortsætter vi i de nye rammer på Bjørnemosevej 80 med nogenlunde samme børnetal og bevarer som udgangspunkt ligeledes tidligere overordnede pædagogiske principper.
Bestyrelsen har besluttet at vi i Troldhøj har fast madordning.I forbindelse med madordningen er Mette ansat som køkkendame og laver primært mad fra bunden af. Madordningen dækker frokost og eftermiddagsmad, så børnene skal kun have lidt formiddagsmad med - typisk frugt.
Siden Troldhøjs oprettelse i 1972 har Troldhøj været et selvejende børnehus, som har haft driftsoverenskomst med Odense Kommune. Den 1. november 2014 blev vi et privat børnehus, stadig med en bestyrelse som arbejdsgiver og derved et tæt samarbejde med forældregruppen.
Der er flere grunde til, at vi har valgt at blive private. For os er det naturligt, at det er bestyrelsens opgave at fastsætte de overordnede rammer for husets pædagogiske arbejde og økonomiske dispositioner samt sikre, at den brede forældrekreds holdes orienteret om husets aktiviteter og får mulighed for selv at påvirke dem. Et godt samarbejde mellem leder – bestyrelse – personale og forældrekreds er omdrejningspunktet for et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø, hvor alle børn er i udvikling og dagligt en del af både store og små fællesskaber.
Vores status som privat børnehave giver os den mulighed, at vi holder åbent i sommerferien (ugerne 28,29 & 30) samt imellem jul & nytår. Se retningslinjerne i menupunktet - feriepasning.
Vi har bestræbt os på at lave en oversigtsvenlig og informationsrig hjemmeside. Mangler der lige noget, som er vigtigt for dig, er du meget velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at aflægge os et besøg, bare vi ved at du kommer, så vi kan afsætte tid til rundvisning og en snak. Kontakt os på tlf. 2857 6416 for aftale vedr. besøg.