Retningslinjer ved børnesygdomme
Her er nogle retningslinjer for de sygdomme, vi oftest møder i børnehaven:
Forkølelse, virus og halsbetændelse:
Børn, der er stærkt forkølede, må ikke modtages i institution. Ved stærk forkølelse kan der være temperaturforhøjelse, kraftig snue med pudsflåd eller kraftig hoste, der hindrer børnenes almindelige aktivitet og kræver særlig pasning.
Feber:
Vi måler børnenes temperatur hvis barnet virker sygt, er mat, pirreligt eller føles varmt. Hos de store er det en vurderingssag.
Ved temperaturmåling i endetarmen er den normale temperatur 36,5-37,0° om morgenen og op til 37,5° om aftenen. Temperaturen ligger ca. 1/2° lavere ved måling med mundtermometre.
Opkast/Diarre:
Børn sendes hjem, hvis de har dårlig mave. Det er meget smitsomt, og børnene har det som regel heller ikke godt, hvis de har dårlig mave.
Øjenbetændelse:
Der er to former for milde tilstande af øjenbetændelse, som specielt opstår hos forkølede børn.
Den første milde form ses som en mild øjenbetændelse med let rødme, tåreflåd og lidt blakket pudsdannelse i øjenkrogen. Dette skyldes tilstopning af tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne komme i institution.
Den anden milde form for øjenbetændelse skyldes nogle virus, der kun er lidt smitsomme. Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte, og almentilstanden er ikke påvirket. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne komme i institution.
I visse tilfælde kan der være tale om en sværere form for øjenbetændelse, der enten kan være forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med puds, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øgenlågene. Barnet oplever tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden kan være påvirket. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og barnet må ikke komme i institution. Tilstanden kræver lægebehandling.
Børn med svær øjenbetændelse må ikke komme i institutionen:
Hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
Hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
Hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand
Et barn med de nævnte symptomer bør undersøges af læge og evt. henvises videre til øjenlæge.
Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og symptomerne er forsvundet, må det komme i institution, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid.
Børneorm:
Børn med børneorm, må gerne komme, hvis de er i behandling. Oplys os, hvis dit barn har børneorm, så vi kan informere de andre forældre.
Børnesår:
Da små børn ikke har forståelse for renlighed og hele tiden vil berøre sårene, er der stor risiko for smitte i børneinstitutioner. Derfor må børnene ikke modtages i institution, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af. Selvom der er iværksat behandling, kan sårene godt smitte.
Skoldkopper:
Børn med skoldkopper må komme i institution, når det er rask og smittefrit. Skoldkopper smitter til 5 dage efter udslættets frembrud eller indtil, der er ikke er fremkommet nye blærer i 2 dage, og blærerne er tørret ind.
Lus:
Når behandling er iværksat, må barnet modtages i institution.
Hvis der er risiko for, at et barn er blevet smittet med lus, bør håret undersøges. Det er vigtigt at gentage undersøgelsen flere gange i de næste par uger, da det er vanskeligt at konstatere hovedlus kort efter smittetidspunktet, hvor der oftest kun er få lus og æg. Det er en god idé at kontrollere virkningen af behandlingen efter 1 døgn, hvor lusene skal være dræbt.
Man undersøger for lus ved at dele håret i skilninger med et par cm mellemrum, således at hele hårbunden gennemses. Lus og æg findes i størst mængde i nakken og bag ørerne. Er det svært at kæmme håret, kan det være en fordel at bruge balsam til at kæmme med.
Lussingesyge:
Hvis vi har lussingesyge i børnehaven, oplyser vi herom. Hvis en gravid smittes kan der være risiko for fosteret. Barnet må komme i institution igen, når det er rask.
Mellemørebetændelse:
Børn med øreflåd må modtages i institution, hvis de i øvrigt virker raske, og hvis lægen mener, at der ikke er smitterisiko. Det er dog en forudsætning, at øreflåd ikke medfører særlige pasningsproblemer.
Hvis et barn i institution pludseligt får øreflåd, bør barnet hentes hjem og læge kontaktes.
Hånd-, mund- og fodsyge:
Børn må komme i institution igen, når de er helt raske.
Kyssesyge:
Børnene må komme i institution igen, når de er helt raske.
Kighoste:
Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må gerne komme i institution i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko. Dette skyldes, at langt de fleste børn er vaccinerede.
Børn må dog ikke modtages, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkast. Anfaldene kan være så hyppige, at der kræves et særligt opsyn. Hvis der optræder kighoste i en institution med børn under 1 år, skal disse hjemsendes, medmindre de har haft kighoste eller tidligere mindst har fået de 2 første kighostevaccinationer.
Influenza:
For at undgå komplikationer (fx lungebetændelse) bør barnet ikke møde i institution, før det er helt rask.
Herpes:
Børnene må gerne komme i børnehave, selvom de har herpes/forkølelsessår, men de skal behandles med salve.