Vaccination af børnene

Vaccination af børn i DK

 

I Det Private Børnehus Troldhøj går vi op i sundhed, 

både for personalet og for børnene. Derfor er det naturligt for os at have en holdning til vaccination af børnene, særligt på baggrund af den aktuelle omtale af faldende vaccinering af børnene i Danmark. Nogle forældre fravælger at vaccinere deres børn til trods for, at anerkendt forskning påviser, at vacciner er med til at udrydde meget smitsomme og farlige sygdomme.

 

Download: Effekten af vacciner (pdf - 1,5 MB) 

 

Vi har alle et ansvar for hinanden, og dette gælder i den grad, også i Troldhøj. Vi vil gerne undgå de smitsomme sygdomme, som vaccinerne dækker og derfor forventer vi, at Troldhøj forældre følger vaccinationsprogrammet for deres børn.

Når ens barn starter i Troldhøj bedes alle forældre udfylde et stamkort, hvori man tilkendegiver, hvilke vacciner ens barn har fået. Personalet vil sørge for at stamkortene bliver opdateret løbende ved at medbringe stamkortene til de årlige stueforældremøder, så det eneste forældrene skal sørge for er at få vaccineret børnene.

 

 

Det Private Børnehus Troldhøj følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. vaccinering af børn.

 

Hvis man har lyst til at læse mere omkring vaccination, forebyggelse og virkning, så tryk på linket:

Sundhedsstyrelsen VACCINATIONER